Vi danskere optager kviklån for hundredvis af millioner kroner hvert eneste år, men ikke alle kan finde rundt i kviklåns-junglen og dermed finde den rette låneudbyder. Derfor hjælper vi dig i nedenstående guide gennem junglen og hjælper dig med at kunne finde det helt rette lån.
Det er ikke helt uden grund, at disse hurtige lån er steget så voldsomt i popularitet. For med kviklån er det blevet muligt at finde lån, som er både billige, meget hurtige og sikre.
Når du skal finde et sted at låne penge, så er det essentielt, at du undersøger markedet før du vælger.
Derfor har vi også sammensat en liste, som sammenligner en lang række af forskellige udbydere af kviklån. Derved kan du få et overblik over dine muligheder, før du vælger og dermed finde det helt rette kviklån.
De gode kviklån findes derude
Selvom der findes udbydere, som langt fra lever op til kravene, så findes der mange steder, hvor du kan optage lån, som stadig er hurtige, nemme og vigtigst af alt, sikre. Som nævnt i starten af teksten, så er det dog vigtigt, at du sammenligner de forskellige lån. På denne måde sikrer du nemlig dig selv de bedste vilkår.
Når du kigger ned over vores liste med forskellige udbydere, så kan du med stor fordel stille dig selv disse spørgsmål:
- Hvor meget har jeg brug for at låne?
- Hvor meget har jeg råd til at betale i månedlig ydelse?
- Hvilket kviklån er billigst?
- Hvilken udbyder har den bedste service?
Først og fremmest bør du altså finde frem til de udbydere, som kan tilbyde dig et lån i den nødvendige størrelse. Når du har gjort dette, så skal du finde ud af, om disse udbydere også kan tilbyde dig at betale med en ydelse, som du har råd til at betale.
Når du har skåret feltet ned gennem de to første spørgsmål, så er det tid til at sammenligne. Nu kan du nemlig kigge på de forskellige tal som for eksempel renten og ÅOP for at finde det billigste lån.
Hvis god service og rådgivning er vigtigt for dig, så kan du med fordel også vælge at læse lidt mere om de forskellige udbydere, før du vælger.
Hvor meget låner vi danskere?
Tidligere undersøgelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste, at danskerne optog kviklån for 436 millioner kroner i 2014. Dette var en stigning på cirka 44% i forhold til 2013, men er denne stigning fortsat?
Herunder kan du se en kort liste over enkelte låneudbydere, og hvor mange penge de har lånt ud i 2016:
- 4Finance – 344,3 millioner kroner
- Basisbank – 1,5 milliarder kroner
- 3C Retail – 4,8 milliarder kroner
- Bnp Paribas: 1,9 milliarder kroner
- Norwegian Finans Holding – 4 milliarder kroner
- Grupo Santander – 3,9 milliarder kroner
Stigningen er altså massiv – og dette er endda blot en del af listen. Hvis vi lægger disse tal sammen, så ved vi, at danskerne som minimum har lånt mere end 16 milliarder kroner i 2016.
Dette afsnit har muligvis ledt til nogle spørgsmål, og disse vil vi prøve at besvare i de næste par afsnit.Disse er:
- Hvorfor kender jeg kun få af navnene på udbyderne på listen?
- Hvis disse virksomheder låner så mange penge ud, hvor meget tjener de så?
- Hvor mange mennesker er de 16 milliarder kroner delt ud på? Eller hvor mange individuelle lån?
Mange udbydere står bag flere selskaber
Når du kigger på listen i det forrige afsnit, så er du måske kun bekendt med en enkel eller to af navnene. Grunden til dette er, at de reklamer som vi blandt andet ser i Tv, reklamerer for disse udbyderes selskaber. Hver udbyder kan nemlig have en række af forskellige selskaber, hvor de kan låne penge ud fra.
Dette kan du blandt andet se i dette skema:
| Udbyder | Selskaber |
| 4Finance | Vivus og Zaplo |
| Basisbank | LånLet, Nupp, Alfalån, Hotlån, Extra Cash, Kvikfinans og Selene Finans |
| 3C Retail | D:E:R, L’EASY, Føniks Privatlån, Modus Finans, Nordic Lån og Fokus Lån. |
Hvor meget tjener disse udbydere af kviklån?
Hvis vi tager udgangspunkt i en af de mindre udbydere, Ferratum, som ’kun’ har lånt 80 millioner kroner ud i 2016, så ser vi at denne udbyder har tjent hele 5,4 millioner kroner på blot dette år.
Det er ligeledes interessant at kigge på, hvor stor en del af de reklamer, som vi ser på Tv og på nettet, som egentligt handler om at låne penge. For hvis der er så meget plads til disse reklamer i deres marketingbudget, så må de jo virke? Men er der virkeligt så mange danskere, som tager disse lån?
Dette kan du finde ud af i næste afsnit.
Hvor mange danskere skal der til for at låne 16 milliarder kroner?
Dette tekstafsnit skal ses som raklame
Hvor mange danskere… Det lyder som starten på en dårlig vittighed, men det er faktisk tal fra den virkelige verden. 16 milliarder kroner er et fuldstændigt vanvittigt beløb, men hvor mange har så optaget lån?
Det præcise tal kan man kun spekulere omkring, så det prøver vi naturligvis her.
Basisbank, som stod bag en lang række af selskaber, har i sit regnskab for 2016 skrevet, at de i gennemsnit fik 2700 nye kunder hver eneste måned. Dette vil sige lige over 32.000 nye kunder i 2016. Hvis man ligger dette sammen med antallet af nye kunder hos alle de mange andre selskaber, så kan vi cirka skønne, at der er tale om 100.000 nye kunder i 2016. De nye kunder er dog ikke de eneste, der har lånt penge i 2016.
Selvom Lars Thuesen, som er administrerende direktør i Basisbank, udtaler, at der er meget lidt loyalitet hos kunderne, så må vi stadig gå ud fra, at der er nogle eksisterende kunder hos hvert af firmaerne.
Hvis vi går ud fra at hvert selskab har lånt penge ud til cirka 20.000 eksisterende kunder hver, så når vi op på et antal mennesker som ligner 400.000 – 500.000 mennesker
Hvis vi antager, at cirka 600.000 mennesker har optaget kviklån i 2016, og at de hver især har lånt i gennemsnit to gange, så er de 16 milliarder altså fordelt således, at hvert lån har været på lige over 13.000 kroner.
Dette lyder dog ret højt for et gennemsnitligt online lån, og derfor kan vi nok antage, at det er enten mere end 600.000 mennesker, som har lånt penge, eller at disse mennesker har lånt mere end 2 gange i gennemsnit.
Læs mere om kviklån, og andre lån på home-banker.dk
Hvordan tjener udbyderne deres penge på kviklån?
Når vi ser, at virksomheder som 4Finance og Basisbank begge tjente mere end 75 millioner kroner i 2016, så opstår der et spørgsmål om – hvordan kan de tjene så mange penge?
For hvis indtægterne hovedsageligt kom fra renter og gebyrer, så virker dette som et meget højt tal.
Der findes mange spekulationer omkring, hvordan disse virksomheder tjener deres penge, og mange mener, at det er ligefrem uetiske måder. Grunden til dette er, at flere personer mener, at selskaberne låner penge ud til mennesker, som selskaberne godt er klar over, ikke kan betale beløbet tilbage.
Hvis dette er sandt, så må der være noget, som man kan gøre. Og der er faktisk sket noget.
Den 1. maj 2017 trådte der nye regler i kraft, som omhandler, at udbyderne af kviklån, som du kan se på dit-kviklaan.dk nu er forpligtede til at lave en grundig og individuel kreditvurdering før de godkender en ansøgning.
Dette kan de for eksempel gøre ved at hente ansøgerens gamle lønsedler og/eller årsopgørelser.
Men ikke alle følger de nye retningslinjer
En undersøgelse, som er foretaget af Politiken i maj 2017, viser dog, at der er flere selskaber, som endnu ikke følger disse retningslinjer.
De testede det nemlig og hos flere forskellige udbydere blev de godkendt til at låne på mindre end 10 sekunder.
På dette antal sekunder er det naturligvis umuligt at foretage en grundig og individuel kreditvurdering, og derfor hersker der ingen tvivl om, at der findes virksomheder, som slækker på kravene for deres egen indtjenings skyld.
Tænk dig om, før du låner – hver tredje fortryder
Men inden du optager et kviklån, så er det vigtigt, at du forstår, at dette bør være den sidste udvej. Du bør nemlig kun låne, hvis du har en sund økonomi, som kan bære den byrde, som et lån kan være.
Hvis du allerede har rod i økonomien, så er det en langt bedre løsning at kontakte din bankrådgiver og åbne en dialog omkring økonomien.
En rundspørge, som er foretaget af Forbrugerrådet Tænk, viste nemlig, at 31% fortryder at have optaget et kviklån.
Dette er et absurd højt tal, og det må der være en forklaring på. Normalvis tager man jo en beslutning om, at nu kunne jeg godt tænke mig at låne nogle penge med baggrund i en specifik grund.
Derved er der ikke noget at fortryde, fordi beslutningen om at tage lånet er taget på en logisk baggrund.
De mange fortrydelse er dog et tydeligt billede på, at kviklån får personer til at låne, inden de har tænkt sig om. Pludseligt har de fået et lån på 2 minutter, og nu står der 5.000 kroner ekstra på deres konto – og så fortryder de det, når lånet skal betales tilbage. Se en oversigt med sammenlignings muligheder her. (reklame)
Så hvis du overvejer at låne penge, så kan du med meget stor fordel lige tænke dig om en ekstra gang – du skulle jo nødigt fortryde det.